Top
Menu Luk

Frisørskolen


Fjerde års elev

Jeg har været under uddannelse som frisør i lidt over 4 år. Det tager i alt 4,5 år, at blive frisør. Jeg har derfor kun tre måneder tilbage, før jeg er færdiguddannet frisør med speciale i hårfarvning. Jeg glæder mig efterhånden rigtig meget, da jeg er begyndt at se frem til arbejdslivet, hvor jeg rigtig skal være voksen og tjene penge. Jeg fandt allerede min lærerplads inden jeg startede på skolen i København. Min bedste venindes mor er frisør og arbejder i en Salon i Vanløse tæt på stationen. Hun skaffede mig en jobsamtale og jeg fik elevplads med det samme.

Hairdresser drying hair with a dryer, female hairdress in hairdressing salon. Hairstyle making in beauty studio

Hårmodeller

I forbindelse med min afsluttende eksamen, skal jeg finde nogle personer, som har lyst til at stå model til hårfarvning, klipning og styling. Det skal både være mænd og kvinder. Det er meget vigtigt, at der nogle som er mødestabile, da jeg vil dumpe til eksamen hvis ikke de dukker op. Jeg har fundet en ung kvinde, som gerne vil stå model til styling af hendes hår. Det sværeste er nok, at finde en kvinde, som gerne vil stå model til klipning. Det er nemlig altid korte frisure, som vi bliver eksamineret i og der er ikke så mange der lige springer ud i en korthårsfrisure som kvinde, hvis de i forvejen har langt hår.

Eksamen

Det lykkedes mig, at finde en modig kvinde, som gerne vil stå model til en korthårsfrisure og farvning, derudover fandt jeg også en mand, som gerne vil stå model klipning. Og så har jeg som sagt en kvinde der står model til styling af længere hår. Alle mine hårmodeller mødte i god tid og min eksamen gik rigtig godt. Jeg endte ud med to 10 taller og et 12 tal, så det kunne ikke være mere perfekt.

Fastansat som frisør i Vanløse

Jeg havde lovet mine medarbejdere og chef fra den frisørsalon, jeg er ansat i, at komme forbi og fortælle hvordan det gik til eksamen. Da jeg kom ind i salonen stod de med flag og råbte tillykke med at jeg var færdiguddannet frisør. Og da de fik af vide, at jeg havde fået to 10 taller og et 12 tal, blev de så glade og gav mig et kæmpe kram. Da stemningen var blevet lidt mere rolig, spurgte min chef mig om jeg havde lyst til, at blive fastansat som frisør i Vanløse i hendes salon. Jeg blev så glad og svarede selvfølgelig ja.