At taget tages med storm


Og her er det i bogstaveligste forstand. Så der er desværre ikke tale om et bifald.

Kan du huske nogle af de orkaner, vi har haft gennem tiden i Danmark? Den jeg bedst husker, er decemberorkanen i år 1999. Der er så mange mennesker, der stadig kan huske, hvad der skete hjemme hos dem, hvor de befandt sig, og hvad de gjorde under presset fra vejret. Særligt når det er så voldsomt, flyder der mange følelser gennem én. Utryghed er nok den mest gennemgående følelse hos de fleste mennesker. Man er ikke decideret bange, men utryg? Jo. I den grad.

Under orkanen i 1999 blæste noget af taget af mine forældres hjem. Det skete desværre for mange. Jeg kan tydeligt huske, at jeg kigger gennem vinduet dagen efter og opdager, at taget mangler på noget af tilbygningen. Tømrer i hele landet havde nok at se til i slutningen af år 1999, fordi orkanen bragte så mange skader med sig. Vi havde nye vinduer der var blevet knust, og vinden havde flået tage af adskillige huse, så der skulle hurtigt udskiftes vinduer, repareres tag og adskillige andre husdele. Det samme er sket under storme og orkaner siden da.    

Selvom vi har haft flere voldsomme storme og vejrmæssige udfordringer, virker det ikke altid til, at danskerne tager det ret seriøst, når der er problemer som orkaner, vind af stormstyrke og lignende. Man skulle tro, at reaktionerne burde være større, når man er vant til vejr, der ikke forandrer sig ret meget. Alligevel er der folk, som er overbeviste om, at de kan cykle hjem under en storm, samtidigt med at Storebæltsbroen lukker på grund af advarslerne. Den måde, folk agerer og reagerer på en storm, er ikke altid ret fornuftig.

At taget tages med storm

Så hvad bør man gøre under en storm?

Først og fremmest det vigtigste: Husk at bevare roen. Dernæst bør man ikke undervurdere situationen – det kan virkelig skabe problemer for både dig og dem omkring dig. Hvis du ved, at der er advarsel fra meteorologerne om en voldsom storm eller orkan, så overvej, hvordan din dag ser ud. Og drop for himlens skyld at cykle, hvis der loves voldsomt vejr – det siger måske sig selv for læseren, men det gør det desværre ikke for alle. Alt efter hvor store advarslerne er, bør du overveje at blive hjemme. Hold dig indenfor, hvis du kan, for det kan virkelig være det værd. Jeg gjorde det selv en enkelt gang tilbage i år 2013. Mange af mine klassekammerater var fanget i et tog, der i løbet af rejsen var tvunget til at holde stille, fordi det var for farligt at køre videre. Min pointe er, at gør vejret dig decideret utryg, så lad være med at bevæge dig ud i det. Lyt til de professionelles råd og advarsler. Bor du i hus og er så uheldig, at du har brug for reparationer efterfølgende, så kontakt en lokal tømrer, som kan hjælpe dig med at få huset stabilt igen. Derved kan du ride stormen af uden for mange bekymringer.   

Læs: Voldsom storm på vej: 200 mand kæmper mod vandet i Roskilde Fjord